Den 60’sindstyvende sommer er lige om hjørnet for mit vedkommende, og hvor dejligt at kunne sige, at det stadig dufter lysegrønt af græs, af tro, håb og kærlighed!

At have fødselsdag i maj har altid frydet mig, for maj er som salmen ”Det dufter lysegrønt af græs” fuld af glæde og forventning. Maj er den måned, hvor ”Guds sol går ind i krop og sjæl, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer”

Når træerne er sprunget ud

Sådan svarede min mor altid, når jeg som barn utålmodigt spurgte, hvornår det blev min fødselsdag. Jeg har derfor altid forbundet bladenes lysegrønne farve med min fødselsdag. Som børn kan man ikke få fødselsdag hurtigt nok – som barn er det at blive et år ældre, noget man forbinder med højere status og flere privilegier. Utålmodigheden med at få endnu et år bag sig ophører dog, når man kommer op i 20’erne, og når man kommer op i 30’erne går det jo virkelig op for de fleste, at tiden faktisk flyver afsted og det måske derfor ikke er så sjovt mere at lægge endnu et år bag sig. Til mit 25 års jubilæum fik jeg foræret et timeglas, som jeg kunne have stående på prædikestolen, så mine prædikener ikke blev for lange, og selvom jeg ikke har timeglasset stående på prædikestolen, men på mit kontor, så har jeg bemærket, at selvom sandet i timeglasset løber med samme hastighed hele tiden, så virker det til at løbe hurtigere gennem tragten jo længere ned i glasset, det kommer. Sådan er det også med årene – jo ældre man bliver jo hurtigere føles tiden at løbe og tanken på døden presser sig mere og mere på.

Alt kød må dø, hver blomst bliver hø

Også i Johannes Johansens skønne salme blander livsfryden over synet af Guds skabervilje i naturens sig med tanken på livets vilkår: ”Ja, du gør alting nyt på jord, en sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit ord af kærlighedens gåde. Alt kød må dø, hver blomst bliver hø” Når jeg indimellem kommer i samtale med mennesker, som ikke tror på Gud – oftest mennesker i den føromtalte fase af livet, hvor man endnu ikke har følelsen af at ”sandet løber hurtigere gennem timeglasset” – så slår det mig, hvor svært det må blive for dem at holde fødselsdage! Trist hver fødselsdag at skulle mindes om, at man nu er et år tættere på, at alt slukkes og lukkes og det eneste positive, man kan tænke om tiden efter ens død er, at ens fysiske rester indgår i naturens kredsløb, og i bedste fald vil ens efterkommere sige pæne ord og tænke gode tanker om en. For mig betyder troen på Gud, at hver fødselsdag selvfølgelig er et skidt nærmere døden, men ikke enden.

Den morgenstund, du kommer, da gryr en evig sommer

Guds ord, som i salmen - og kristen teologi i øvrigt - er Jesus Kristus, det ord er både kærlighedens gåde og det, som skaber liv af døde. Når vissentørt står floret, da blomstrer evigt ordet… så ny blir himmel, ny blir jord, en verden grøn af grøde. Det bedste i mit liv er min hustru, mine børn og svigerbørn og ikke mindst mine to skønne børnebørn - og gerne flere af dem i de kommende år, som jeg håber at få givet mange flere af. Men når min sidste fødselsdag er holdt, tror jeg på, at jeg skal være i en evig sommer sammen med mine kære og alle jer andre.

Må I alle dufte lysegrønt og mærke livsfryden i jer!

Provst Carsten Bøgh Pedersen