Når Hadsund Kirke i august fejrer 125 års jubilæum bliver det med festgudstjeneste og markedsstemning efter gudstjenesten. 

Alle i og omkring Hadsund Kirke har længe været i fuld gang med forberedelserne til fødselsdagen, og der bliver med stor kreativitet i både menighedsråd og hos ansatte skabt mulighed for, at vi i forbindelse med fejringen kan sælge mad, planter og andet godt. Vi håber nemlig på et overskud, som menighedsrådet har besluttet skal gå til ”Præsternes hjælpekasse”.  

For nu at undgå misforståelser, så er det altså ikke præsterne, der skal modtage støtte! Præsternes hjælpekasse er den konto, vi tre præster hæver fra, når vi fra tid til anden støder på mennesker i vores menighed, der af forskellige årsager pludselig mangler penge til hverdagens fornødenheder. 

Selvom vi bor i et af verdens rigeste lande og gerne bryster os af at have verdens bedste sociale sikkerhedsnet, erfarer vi alligevel gang på gang, at nogle smutter gennem hullerne i nettet. Desværre er det ikke blevet færre med årene, snarere omvendt, og vi oplever, at midlerne slet ikke slår til, så vi håber at få et godt overskud til bl.a. at dele ud af op til juletiden. 

Hvorfor hjælpe – og hvor kommer tanken om social omsorg fra? 

Det er ikke med for store ord i munden at sige, at vores velfærdssamfund er bygget på den kristne kirkes omsorg for udsatte mennesker. Allerede i kirkens allerførste tid var fordeling af overskud en mærkesag for de kristne menigheder. Det er ikke en tilfældighed, at social omsorg er størst i lande med kristendom som største trossamfund. 

Alle de fem store verdensreligioner har ganske vist en såkaldt ”gylden regel” for det, vi i dag forstår ved social omsorg, men kristendommen er uden sammenligning den trosretning med størst og tilmed grænseløs fokus på social omsorg. I islam er social omsorg dybest set kun til ære for Allah, og man skal primært yde omsorg for andre muslimer. I jødedom er den gyldne regel om omsorg som i kristendommen, men gælder primært ens nærmeste. I hinduisme og buddhisme tjener social omsorg ret beset kun til at give dig selv en god karma og dermed en god genfødsel. Kristendommen er den eneste af verdens fem største religioner, der taler om betingelsesløs social omsorg for alle – ja, selv overfor din fjende! 

Barmhjertighed og medfølelse er ikke det samme! 

I hinduisme og buddhisme findes der ikke et ord, som kan oversættes direkte til det kristne ord ”barmhjertighed”. Det nærmeste vi kommer det, er et sanskrit-ord, der konsekvent oversættes til ”medfølelse”. Forskellen kan måske være svær at se, men den er egentlig ret afgørende, når vi taler om social omsorg.  Barmhjertighed kræver handling – du skal gribe ind og gøre noget ved den lidelse, du møder. Alle steder, hvor barmhjertighed nævnes i evangelierne, fører det til en aktiv handling fra Jesus. Helt anderledes med medfølelse, som ikke kræver en aktiv handling. I mødet med den lidende betyder det i hinduismen og budisme, at du skal få medfølelse med den lidende, men ikke, at du skal gribe ind i lidelsen. Gør du det, blander du dig nemlig i karmaloven, som nøje og præcist holder styr på, hvilken genfødsel, man vil få næste gang. God karma giver fremgang, så man får et lettere liv næste gang, man bliver genfødt. Dårlig karma betyder, at man får et sværere liv næste gang, man bliver genfødt. Eneste mulighed for fremgang i næste genfødsel er at stå lidelser i det nuværende liv igennem. Derfor skal man ikke hjælpe de lidende på gaden, da man dybest set forhindrer dem i at komme af med dårlig karma og dermed også forhindrer dem i en bedre genfødsel næste gang. Medfølelse er derfor det eneste, du skal have, for hvis du kan sætte dig ind i andres lidelse og føle med dem, så bliver du bedre til selv at undgå dårlig karma. Det er meget forenklet sagt, men i både traditionel klassisk hinduisme og buddhisme er social omsorg for dit medmenneske en forstyrrelse af karmaloven.    

Kristendom er det største og mest udbredte trossamfund i verden 

En af grundene til, at kristendommen er blevet så udbredt i verden, er, at de kristne kirker fra starten af prædikede omsorg for de svage. Dog skulle der gå mange år, før social omsorg blev overtaget af det offentlige. Man havde i verdenshistorien aldrig før haft den idé, at næstekærlighed også skulle gælde som samfundsnorm, men sådan blev i hvert fald i Danmark, hvor Grundtvig digtede ordene ”hvor få har for meget og færre for lidt”. Allerede i 1870’erne argumenterede biskop Martensen for offentlig velfærd og i 1891 indførtes så loven om skattefinansieret alderdomsunderstøttelse til alle uden socialt diskriminerende følger. Første lov om offentlig velfærd blev altså først vedtaget 7 år før Hadsund kirke blev grundlagt i 1898. Der heldigvis sket meget siden, men desværre er der stadig brug for kirkens hjælp til udsatte mennesker. Håber, vi ses til jubilæumet søndag den 13. august. 

Provst Carsten Bøgh Pedersen

ÅBEN KIRKE i Hadsund Kirke 13. august kl. 11.00 - 15.30 med bl.a. festgudstjeneste, boder og underholdning. Det fulde program kommer i starten af uge 31.