Udgivet man d. 27. aug 2018, kl. 00:00

I gymnasietiden var en del af pensum feministen Marie Cardinals kendte bog fra 1970’erne ”Ord som forløser”. Det er i korte træk fortællingen om en kvinde, som gennem sine årelange samtaler hos en gådefuld mandlig freudiansk terapeut, finder sig selv gennem de ord, hun får sat på sit liv. For en stor del ved at fortælle sin egen livshistorie og herigennem nå frem til de ord, som forløser den sindsstemning, der gennem store dele af kvindens liv har lagt et slør over de lyse stemninger.

Ord, som forløser, kan også være ord man lytter til eller læser. Særlige ord, man bliver ramt af og tager til sig som sine egne.

Ord, som forløser er livsvigtige for enhver af os. Aldrig bedre og stærkere og mere kraftfyldte, end når de lyder fra et andet menneske. Én jeg elsker og som elsker mig – og som siger det!

Selv der hvor ensomheden, afmagten og mørket kan føles tungest, kan det ske, at der lyder ord, som forløser. Ord, som får lyset til at finde en sprække ind i sjælens kammer, og som i glansen herfra får elendigheden til at svinde bare et øjeblik… sætter et lille frø, som med tiden kan spire og måske endog gro spædt. Om ikke forløse, så i hvert fald vække et håb om, at livet, det er livet værd på trods af tvivl og stor besvær, på trods af det, der smerter.

Det handler om identitet. Det handler for enhver af os om at få historie her i verden. Mod til at leve i ét med den historie, som nu engang blev min. Ikke fastlåst og forstenet, men med ord som forløser, trods bundethed til både let og tungt. Håbet, som det, der letter på det tunge åg, og får mig til at tage endnu et skridt ud mod livets kyst.

Forladthed og nærvær. Tomhed og fylde. I det spændingsfelt lever vi alle livet og behøver ord, som forløser.

”Hvorfor læser du så meget?”, spørger Jonas sin elskede i Jan Kjærstads roman Erobreren, og hun svarer: ”Fordi jeg er ensom, og når jeg læser, lærer jeg at omgås min ensomhed”.

For alt i livet,
som blev dig givet,
er lys og mørke i sammenspil,
og har du vovet,
og har du lovet,
og har du svigtet,
så var du til

(Højskolesangbogen, nr. 118)

Sognepræst Winnie Huus 

Kategorier Præstens klumme