Udgivet man d. 8. apr 2019, kl. 00:00

I påsken fejrer vi, at Jesus Kristus døde på korset for vores skyld og påskemorgen vandt over døden. Hver af påskens dage har sit særlige indhold, som minder os om hver af påskens begivenheder. Det markerer vi i Vive-Hadsund Pastorat med følgende gudstjenester:

  

Palmesøndag: Indtoget i Jerusalem

Palmesøndag er dagen Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel og bliver modtaget af det jødiske folk som en konge.

Denne dag holder vi familiegudstjeneste - og efter gudstjenesten er der fernisering af 3. klasserne fra Hadsund skoles påske-kunstprojekt, som de har lavet i ugen op til påske.

14. april kl. 14.00 i Hadsund kirke


Skærtorsdag: Nadver og fællesskab 

Skærtorsdag er dagen, hvor Jesus spiste påskemåltid sammen med sine disciple og indstiftede nadveren.  

18. april kl. 11.00 i Hadsund kirke

 

Langfredag: Korsfæstelse og død

Langfredag er dagen, hvor Jesus dømmes til døden og selv må bære sit kors til Golgata, hvor han bliver korsfæstet og dør.  

19. april kl. 16.00 i Hadsund kirke

 

Påskedag: Opstandelse og sejr 

Påskedag er dagen, hvor Jesus tre dage efter sin død genopstår fra de døde – graven er tom! Påskedag er kirkens store festdag, hvor vi fejrer Jesu opstandelse og sejr over døden. 

Kirkekoret medvirker ved gudstjenesterne.

21. april kl. 9.30 i Vive kirke og kl. 11.00 i Hadsund kirke

 

2. påskedag: Mødet med disciplene

Anden påskedag fortsætter fejringen af Jesus’ opstandelse. Her fokuserer vi især på, at Jesus som den opstandne igen mødte sine disciple og fulgte dem i livet. 

22. april kl. 11.00 i Hadsund kirke

 

Velkommen til påskefejring i Vive og Hadsund kirker!

Kategorier Nyt fra pastoratet