Udgivet ons d. 19. jun 2019, kl. 10:37

Juniorkor (3. – 6. kl.)

Har du lyst til at synge og går du efter ferien i 3. - 6. klasse? Så kom og syng med i juniorkor!

  • Du lærer at bruge din stemme og synge sammen med andre
  • Vi synger både sange og salmer
  • Vi øver rytme og at lytte til musikken
  • I løbet af året har vi ca. 2 koncerter, hvor vi får lov at vise familie og venner, hvad vi har lært

Det er gratis at være med. Alle piger og drenge i 3. - 6. klasse kan være med uanset niveau.

Vi øver torsdage kl. 15:00-15:45 i Hadsund menighedscenter.

Opstart: 5. september.

Tilmelding: til korleder og organist Gozel Madsen på GOM@km.dk

 

 

Kirkekor (13-25 år)

Er du mellem 13 og 25 år, har du en god stemme, og har du lyst til at synge sammen med andre? Så kom og prøv, om det er noget for dig, at være med i Hadsund kirkekor.

Som korsanger får du udviklet din stemme og din musikalitet og får lært den musik at kende, som bruges i kirken. Samtidig bliver du en del af et sangglad fællesskab.

  • Ved korprøverne arbejder vi med sangteknik og øver salmer og flerstemmige korsatser. Det er en fordel at kunne noder.
  • Som sanger i kirkekoret aflønnes du for deltagelse ved gudstjenester og koncerter (1200 kr/mdr).
  • Du skal synge til gudstjenester ca. 2 søndage om måneden.
  • Vi forventer at afholde 4-6 årlige koncerter.
  • Mulighed for at deltage i korstævner.

Vi øver hver torsdag kl. 17:00 – 18:30 i Hadsund kirke.

Sæsonstart: 5. september

Tilmelding: til organist og korleder Gozel Madsen GOM@km.dk / tlf. 30 23 29 82

Kategorier Nyt fra pastoratet