Udgivet man d. 27. apr 2020, kl. 00:00

Krigen har for mig – og for mange i min generation, hørt til i et hjørne af min mormors stue med fortællingerne om cykelhjul med klude om dækkene og bryllupskjoler syet i faldskærmsstof. Men i løbet af den sidste måned har besættelsestiden fra 1940-45 fået fornyet plads i vores fælles bevidsthed. Der bliver trukket mange paralleller mellem dengang og nedlukningen af Danmark i dag. Ikke siden samarbejdspolitikken har regeringen vedtaget tiltag, der så voldsomt indskrænker vores frihed. Ja, i en sådan grad at vi ikke kan forsamles for netop at fejre friheden den 4. maj.  

Jeg læste for nogen tid siden et interview med en ældre mand, der i forbindelse med sin 90 års fødselsdag den 9. april sammenlignede besættelsen og coronakrisen. Det gjorde særligt indtryk på mig, at han fortalte: ”at besættelsen i nogen grad var lettere at forholde sig til, fordi man der vidste hvem fjenden var – det var tyskerne. I dag er fjenden usynlig for vores blotte øje. Det føles særlig utrygt.”. Det er en mærkelig tid.  

Men det er forår – og lærker letter igen!

 

”En lærke letted’,
og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred’ i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.
Ja, Danmark frit!”
(Mads Nielsen, 1945)

 

Sognepræst Nadia Uhrup Hassig

Kategorier Præstens klumme