Udgivet tor d. 25. jun 2020, kl. 12:21

Solen skinner, skyerne hænger som vattotter på himlen og spejler sig i fjorden. Fuglene og menneskene er kommet ud af deres skjul. Det kvidrer og brummer fra havemaskinerne. Og på terrassen er der kaffe og børn med is og smil i hele ansigtet.  

Skolernes sommerferie er lige begyndt. I år er vi sikkert mange, som har rystet ferieposen – nu hvor Tenerife, Mallorca og Italien er sat ud af spil grundet grænselukningerne og coronakrisen. I stedet har der været et boom i salget af sommerhuse og campingvogne, og hjemmesider med shelterovernatning og brugminbaghave.dk bliver flittigt besøgt. For mange står den på Danmarks-ferie i år: Vesterhavet, bølgeskum, hvide sandstrande og gamle købstader. Vi har grebet muligheden for at genopdage (eller for første gang opdage måske?) alt det, som vi har herhjemme. Det tror jeg er sundt. Ikke bare for klimaet, men også for os som mennesker. Det er nødvendigt at kende den jord ens rødder vokser i – at kende sin historie og kultur for at kunne finde vej i det multikulturelle og grænseløse samfund, som vi lever i.  

Hvem ved måske står den på Danmarks ferie igen til næste år? Der er i hvert fald skjulte skatte og glemte steder at opdage.  

”Giv mig en dag ved havet,

der kan forvandle menneskelivet:

Se, mennesket er en krop der står frem

mod havets urolige masse.”

(Miriam Due, 2016)

 

Sognepræst Nadia Uhrup Hassig

Kategorier Præstens klumme