Udgivet tir d. 6. okt 2020, kl. 09:35

Vores natur har en fantastisk farverigdom. I det tidlige forår er det især bladenes grønne farver og nuancer, der lyser op. Lidt senere begynder frugttræerne at sætte blomst og hen over sommeren farves nogle marker gule, og i kornmarkerne forvandles de grønne strå til gyldne aks. Og derefter kommer efteråret, hvor gyldne farver i mangfoldige nuancer melder, at nu går naturen i dvale.

Alle disse farver og nuancer bliver synlige for os pga. af solens lys.

Solens lys driver processer i blade, blomster, strå og aks. Solens skiftende lysintensitet i forår, sommer og efterår bestemmer, hvilke farver og nuancer vi kan glædes over.

Det omskiftelige træder tydeligst frem i træernes blade. De dominerende grønne farver i foråret, dog med nuancer, alt efter hvilken træsort der er tale om, bliver hen over sommeren efterhånden mere forskellige, og med efterårets komme vælder det frem med gyldne farver og nuancer. Så selv om dagene bliver kortere, er naturen stadig fuld af farver, der stimulerer vores sind.

Hvad er nu pointen med disse betragtninger om lysets betydning for naturen?

Det er at få øje på, at solens lys og lyset i det hele taget er lige så afgørende for os mennesker. Fx er lyset ved Vesterhavskysten helt fantastisk livgivende. Biologien beskriver, hvordan kemiske processer i hjernen og kroppen er drevet frem af lysets skiftende intensitet. Det er kompliceret og vil fylde for meget, og mine evner rækker ikke til, at udrede det i denne sammenhæng.

Men det er også at få øjnene op for, hvor stor en betydning lyset spiller i kristendommens fortællinger – om Guds historie med os. At Guds lys er livgivende, konstant og evigt, uanset tidspunkt på året. At Guds lys er drivkraften i vores liv.

Jesus skriver et sted i Johannesevangeliet: Jeg er verdens lys!  Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.

Lyset som metafor/billede bruges i den bibelske fortælling om det konkrete sollys. Men i evangelierne bruges det i en videre betydning om grundlag og håb for vores eksistens – både i det jordiske og i det evige liv.

Begge aspekter har Jakob Knudsen med i sin salme Se nu stiger solen af havets skød (DDS 754). I vers 1 lyder det om solopgangen: Medens lyset lander på verdens kyst! Og i vi vers 7 lyder det om opstandelsens morgen: Lyset stander stille på livets kyst!

Guds evige lys gør forskellen i naturen og det gør forskellen for os som mennesker.

Så vælg da lyset!!

Sognepræst Knud Erik Weinkouff Hansen

Kategorier Præstens klumme