Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Hvordan rødhalsen fik sin røde hals!

Hvordan rødhalsen fik sin røde hals!


# Præstens klumme
Udgivet onsdag d. 3. februar 2021, kl. 12:34

På min hjemmearbejdsplads står der to ting. Min bærebare PC og en kikkert! Ja, du læste rigtigt – en kikkert. Og så tænker du nok: Hvad i alverden bruger du en kikkert til? Det skal jeg fortælle dig. I et træ i vores have hænger der to foderautomater til havens fugle. De er fyldt med frø, af mange slags. Hver dag myldrer det med fugle – skovspurve, musvitter og solsorte. I går dukkede to dompapper op, med deres svulmende rustrøde bryst. Og så pludselig i dag landede en lille fugl. Jeg greb min kikkert og fik øje på en lille spinkel fugl med en rosenrød hals. En rødhals. Og straks kom jeg i tanke om fortællingen om, hvordan rødhalsen fik sin røde hals.

I paradiset fløj en lille fugl rundt blandt alle Guds flotte og farverige dyr og planter. Den var ganske grå! Og det forstod den lille grå fugl ikke. For da Gud skulle give alt, hvad han havde skabt navne, fik den lille grå fugl navnet: Rødhals.

Mange gange spurgte den lille grå fugl sin Gud og skaber: hvorfor skal jeg hedde Rødhals, når jeg nu ikke har en eneste rød fjer på mit lille krop. Og hver gang svarede Gud: fordi du er en rødhals!! Gennem mange hundreder af år, har rødhalsen måttet svare sine unger, når de spurgte, hvorfor de hed rødhalse, når de nu var helt grå. Og rødhalsen måtte svare: det har Gud bestemt!

En dag sad en rødhals i en rosenbusk på en høj uden for Jerusalem. Rosenbusken har torne, og mellem dem havde rødhalsen bygget sin rede. Mens den vogtede over sine unger, som for få dage siden var brudt ud af æggene, så den et frygteligt syn. Et kæmpe stort optog af mennesker – soldater, præster og andet godtfolk, strømmede op ad højen. Rødhalsen sprang op i sin rede, for at beskytte sine unger. Pludselig trådte en støvle, med jernbeslag ned lige ved sine af rødhalsens rede. Rødhalsen trykkede sig ned i sin rede, og kunne lidt efter ånde lettet op. Igennem rosenbuskens torne og blade fik den nu øje på tre mænd. Soldater var i fuld gang med at sømme deres hænder og fødder til et kors. Og snart efter blev korsene rejst op, og de tre mænd skreg af smerte.

Rødhalsen lettede fra sin rede og fløj nu rundt om de tre kors. Og den fik øje på, at én af mændene havde en tornekrans om hovedet. Tornene borede sig ind i hans pande, og bloddråber dryppede ned over hans ansigt. Rødhalsen fløj først på afstand, men uden at den helt vidste hvordan, landede den på mandens hoved. Med sit lille næb fik den med besvær trukket en af de lange torne ud af mandens pande. Og i det samme faldt én af bloddråberne på den lille grå fugls hals. Dråben flød ud over den buskede fjerdragt og farvede dens halsfjer røde. I det samme hviskede manden: For din barmhjertigheds skyld, har du nu vundet det, som din slægt helt fra skabelsens morgen har stræbt efter.

Sådan gik det til at rødhalsen fik sin røde hals: den viste barmhjertighed!

Sognepræst Knud Erik W. Hansen

(Frit genfortalt efter Selma Lagerlöfs Kristuslegende: Rødhalsen)

Ophavsret: