Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Verden er ikke helt af lave...

Verden er ikke helt af lave...


# Præstens klumme
Udgivet onsdag d. 10. februar 2021, kl. 13:24

Verden er da heldigvis ikke gået helt af lave alligevel! Her gik man og troede, at nutidens børn aldrig mere skulle opleve en vinter, som dengang ”far var ung” - og pludselig så kom den alligevel; bidende kold med sne og frost som vi ikke har oplevet det i mange år.

Når jeg som barn var bekymret over de ting, vi så i Pressens TV-avis på den lille sort/hvid-skærm placeret centralt i stuen, så beroligede min mor os børn med en sætning, som stadig sidder mejslet fast i mit voksensind: ”Menneskene spår, men Gud, han rå’r” - altså råder.

Gad vide om der i dag er forældre, der tør bruge den slags ord over for deres bekymrede børn – altså berolige dem med, at selvom der er meget at bekymre sig om i verden, så skal det nok gå alt sammen, fordi der er en Gud i Himlene, der råder og i sidste ende vender alt til det gode.    

I næsten et år har vi levet i en slags undtagelsestilstand, hvor restriktioner er blevet skærpet, løsnet og skærpet igen. Nu er det næsten som om undtagelsestilstanden er blevet hverdag - en lidt ensformig, trist og beklemmende hverdag, selvom vi jo ikke lider nød som så mange andre steder i verden. Men der er rigtig mange både børn og voksne, der ikke har det godt med isolation og afstand og bekymringer om, hvad fremtiden vil bringe. Lyset for enden af tunnelen synes måske nok længere ude i den stadige bekymring om mutationer og vacciner, men måske kan vi finde lidt opmuntring og mod i ordene fra Jesus i Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 34: ”Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage”. For som Jesus også siger i samme kapitel 6: ”Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?”. Nej, det kan ingen af os – nok snarere tværtimod, vil lægen og psykologen sige med baggrund i videnskabelige undersøgelser, der peger på, at tungsind og bekymringer ikke er godt for helbredet.

Med min teologiske uddannelse er jeg jo ikke fagligt i stand til at gøre mig klog på, hvorvidt vi mennesker rent genetisk bliver født mere eller mindre tungsindige og optimistiske, men jeg føler mig personlig overbevist om, at den tro på Gud, jeg fik overleveret fra mine forældre har gjort en kæmpe forskel i forhold til, hvordan jeg har levet mit liv, og hvordan jeg har håndteret mine bekymringer for fremtiden. Hvis jeg blev født som et bekymret menneske, så har min tro på Gud i hvert fald båret mig godt igennem mine bekymringer.

Jeg kan derfor kun anbefale forældre at overvinde usikkerheden og blufærdigheden i forhold til at tale med deres børn om Gud og om muligt give troen videre, som de jo blev bedt om at gøre den dag, de stod med deres barn ved døbefonten. I mange hjem har både børn og forældre haft flere uger med ”hjemmearbejde”. Det er udfordrende og uvant, men måske derfor netop en god anledning til uvante samtaler om Gud og tro! Lad det være min opfordring til pauserne på ”hjemmearbejdspladsen”.     

I kirken er det faste, og fastetidens tekster handler på mange måder om det, vi ser ude i naturen: koldt og barskt, men under sneen anes de første vækster, der fortæller om forår og nye tider. Godt, at vi med Gud i hjertet kan fastholde håbet og modet og troen på, at det bliver godt igen - også i det store perspektiv.

Som sagt, helt af lave er verden ikke, for i år blev det så alligevel vinter, som da far var ung.

Provst Carsten Bøgh Pedersen

Ophavsret: