Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Allehelgen - Mindestunder i Hadsund kirke (HUSK tilmelding!)

NOV
01

Allehelgen - Mindestunder i Hadsund kirke (HUSK tilmelding!)


Søndag d. 1. november 2020, Kl. 16:00 til kl. 18:00
Hadsund kirke, Kirkegade 10, 9560 Hadsund
Carsten Bøgh Pedersen
Allehelgen - Mindestunder i Hadsund kirke (HUSK tilmelding!)

Allehelgens søndag samles vi i kirken for at mindes dem, vi har mistet det forgangne år.

I år kan vi på grund af corona ikke som vanligt fylde Hadsund kirke og holde én stor mindehøjtidelighed. I stedet vil vi gerne invitere til at besøge kirken i tidsrummet 16-18, hvor kirken vil danne rammen for 6 kortere mindestunder af hver 20 minutters varighed, hvor der er plads til 25 personer pr. gang. 

 

Tilmelding i Hadsund:

For at fordele de besøgende bedst muligt beder vi om tilmelding til det tidspunkt, hvor du/I ønsker at besøge kirken. Dette gøres via dette link eller til kirkekontoret på tlf. 98 57 10 96 (på hverdage fra kl. 9-13).

 

Program i Hadsund:

Provst Carsten Bøgh Pedersen vil være til stede i kirken og vil ved hver af de 6 mindestunder holde en kort andagt (ca. 5 minutter).

Derudover vil det være muligt at tænde et lys, at hænge det vedlagte hjerte på et "mindetræ", eller bare stå og have en lille stund til at mindes, mens stemningsfyldt musik fylder kirkerummet.

Stolene i kirken vil være fjernet, så de besøgende har god plads til at stå eller cirkulere rundt til de forskellige mindestationer i kirken.

Efter mindestunden kan hver familie udenfor kirken få et gravlys til at stille på graven.

 

OPDATERING 26/10-20 ift. nye restriktioner:

Folkekirken er undtaget forsamlingsforbuddet, men skal i stedet overholde areal- og afstandskrav (læs mere på www.km.dk). Arrangementerne kan derfor stadig afholdes.

Vi gør dog opmærksom på, at forsamlingsforbuddet på 10 personer gælder udendørs, og man derfor ikke må følges mere end 10 personer på kirkegården.

Ift. de nye restriktioner beder vi alle bære mundbind.

Derudover vil der ikke som først annonceret blive serveret suppe i menighedscenteret.

 

Ophavsret: