×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 16. september 2020, Kl. 14:00 til kl. 16:30

Drømmen om i går: Tove Ditlevsens liv og forfatterskab

Anna Valbjørn vil til denne sogneeftermiddag fortælle om Tove Ditlevsens liv og forfatterskab.

Tove Ditlevsen er en af de mest læste og populære forfattere i det 20. århundrede. Hun tager genkendelige, eviggyldige temaer op og leverer dem til læseren i et tilgængeligt sprog, og derfor er hun mere end 100 år efter sin fødsel i 1917 stadig lige aktuel og populær nu som dengang. Vi skal til denne sogneeftermiddag se nærmere på et forfatterskab, der rummer psykologiske portrætter af anonyme hverdagsmennesker, arbejderbørn og kvinder med tidstypiske og eviggyldige konflikter. Det handler meget om skrøbelige følelsestilstande: nederlag, angst og smerte men også om forelskelse og glæde. Vi følger forfatteren gennem et liv af forelskelser, karrieremæssige op- og nedture, ægteskaber, skilsmisser, misbrug, indlæggelser og selvmordsforsøg. Gennem solstrejf og mørke skyer, krydret med digtoplæsninger.


Sogneeftermiddage er åbne for alle, uden tilmelding og med fri entré. Kaffe kan købes for 20 kr.

Sogneeftermiddag: Tove Ditlevsens liv og forfatterskab
Medvirkende
Anna Valbjørn
Sted Hadsund Menighedscenter, Kirkegade 8, 9560 Hadsund