Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Tirsdagsklubben

Vi vil gerne fortælle lidt om Tirsdagsklubben M/K i Hadsund Menighedscenter!

Vi har klubeftermiddag hver tirsdag eftermiddag – undtagen i juli og lidt i december måned.

Vi mødes kl. 13.30 og er færdige kl. 15.30.  

Vi er ca. 30-40 brugere hver tirsdag eftermiddag, alt efter hvad vi laver, og der er plads til flere.

Aldersmæssigt er vi over +60.

Vi laver et månedsprogram, og vi er med på kirkesiden i Hadsund Folkeblad under ”Ugekalender”.

Vive-Hadsund Menighedsråd giver kaffen, og hvis ikke andet er anført, tager vi selv brød med.

De arrangementer, der skal betales for, er anført i månedsprogrammet, som kan fås i menighedscenteret.

 

Lidt om hvad vi skal lave i efteråret 2022:

- Besøge Qurver og Friis Wood og Deli på butikstorvet med lotteri, goodieback og kaffe.

- Se den allernyeste film med Hans Flou.

- Tur ud i det blå.

- Vi skal forbi vindmølleparken i Veddum og ende op i Ø. Hurup til lidt at spise.

- Vi får besøg af Dagcenter Bernadottegården og musikparret Birgitte Kaas og Ulrik Dam kommer og underholder os.

- Vi går også et par ture i byen i efteråret og ende op med at få lidt at spise og drikke.

- Vi skal smage honning og marmelade, som Lisbeth Jensen har lavet af egen avl.

- Vi skal til formiddagsgudstjeneste og bagefter drikke kaffe i Menighedscentret.

- Vi skal fejre kirkeårets start med fællessang og spil ved Lisbeth Knudsen.

- Vi skal holde julefrokost i Kultur Cafeen og ønske hinanden god jul og godt nytår.

Vore faste punkter er hygge og banko indimellem alt det andet.

Vi glæder os til at se Jer alle, der har lyst til at dele en eftermiddag med os
(der er ingen mødepligt – man bestemmer selv hvornår man vil deltage)

 

Hilsen fra

Søren og Birgitte

Ole og Hanne

Tirsdagsklubben

Der er ingen begivenheder.